Arbejdsgiver

Støtteordninger – dine økonomiske gulerødder



Fra denne side får du et overblik over de støtteordninger, der findes til virksomhedens ansatte med nedsat funktionsevne. Da støtteordningerne sagtens kan kombineres, er det godt at kende de forskellige muligheder, både for virksomhedens og for medarbejdernes skyld.

At støtteordningerne er mange, er ikke i sig selv et argument for at vælge ansatte med nedsat funktionsevne. Men det understreger, at der er en vilje – også økonomisk – til at bakke op om den arbejdsplads, hvor der er plads til alle.

• Hjælpemidler og arbejdspladsindretning - jobstøtte uden omkostninger

• Mentor - praktisk oplæring

• Personlig Assistance

• Løntilskud til nyuddannede - isbryderordningen

• Fortrinsadgang til offentlige job - jobsøger har krav på en samtale

Motivationen er i top – fraværet i bund 

Når de formelle krav er opfyldt, kan den ansatte med den rette træning og støtte udfylde jobbet helt uden problemer. Og ofte med større motivation og energi end andre. For ambitionerne og lysten til at arbejde fejler helt sikkert ikke noget.

Selvom funktionsevnen er nedsat, er det både velkvalificeret og topmotiveret arbejdskraft, du har med at gøre – hvilket med garanti smitter af på dine andre ansatte. At arbejdskraften også er stabil, kan du få bekræftet i fraværsstatistikken. Medarbejdere med nedsat funktionsevne har ganske enkelt færre sygedage end andre lønmodtagere.

Støtteordningerne kan derfor være præcis det, der skal til, for at du kan beholde en god medarbejder eller ansætte den rette. Vil du vide mere om ordningerne, kan du få råd og vejledning hos din kommune og hos Jobcentrene – som også hjælper dig før, under og efter ansættelsen.

Til sidens top