Jobsøger

Fornemmelse for samtale

Lisbeth Eltong taler med over hundrede mennesker om dagen. Hun er blind, men det gør ingen forskel i telefonen.

 

Foto af lisbeth eltong

Goddag, Lyngby Politi... Den venlige, men myndige stemme i telefonen tilhører Lisbet Eltong. Hun besvarer alle opkald til politistationen – lige fra anmeldelser af alvorlige forbrydelser til klager over fartbøder og livets fortrædeligheder i øvrigt.
Hun har ikke tal på, hvor mange gange telefonen ringer i timen - måske 60? I hver fald er der sjældent pause mellem opkaldene, og det sætter hun stor pris på. For hende er hvert opkald en ny udfordring.
- Den største kunst er hurtigt at finde ud af, hvad der er essensen i det folk siger. Jeg elsker udfordringen i at få folk, der ringer og fx er utilfredse med en bøde, ned på jorden. Desuden kan folk ikke se, at jeg er blind, så der er ingen statusforskel på grund af det, siger hun.
 

Helst et almindeligt job

Lisbeth Eltong er blind på grund af sjælden øjensygdom. Som barn var hendes syn stærkt nedsat, men hun gik i almindelig folkeskole – med lup og båndoptager som hjælp. Derefter studerede hun musik og arbejdede i en vuggestue, indtil hun fik børn og valgte at gå hjemme.
- Det var hele tiden planen, at jeg ville ud og arbejde igen, når børnene var ved at være store, fortæller hun. I mellemtiden var hendes syn blevet dårligere, så hun tog først et kursus for senblinde og derefter en kontoruddannelse.
- Jeg ville gerne have en stilling på almindelige vilkår. Det var dels af fagpolitiske årsager, fordi der kan være en risiko for at skubbe andre væk fra arbejdsmarkedet ved hjælp af særordninger, og dels fordi de fleste vel har brug for at bevise, at de godt selv kan skaffe sig et job. Derfor skrev jeg ikke i ansøgningerne, at jeg var blind; for så havde jeg i det mindste en chance for at kunne sige goddag til dem, jeg søgte arbejde hos, siger Lisbeth Eltong.
 

Tid til det hele

Hun blev faktisk også indkaldt til en del samtaler i løbet af de to måneder, hun søgte. Men hun fik ingen stilling. I stedet begyndte hun at arbejde som frivillig i butikken ”Vi ses”, der drives af blinde og svagsynede. Her var hun i tre år, indtil hun blev ansat i et skånejob hos Lyngby Politi.
- Jeg har været gennem en udvikling, som har betydet, at det vigtigste var at have et arbejde. Jeg har så måttet se stort på, at det ikke var på almindelige vilkår. Men jeg synes stadig, at det er vigtigt at prøve, om det er muligt først at blive ansat på ordinære vilkår, så længe man er ung, siger hun.
Lisbeth Eltong er ansat efter den gamle skånejobordning, hvor kommunen betaler hele lønnen. Ifølge hende betyder det, at hun tæller som en medarbejder; men alligevel ender bagest i køen, når det fx gælder om at få opfyldt sine ferieønsker.
I begyndelsen var hun ansat på fuld tid, men er siden gået ned på 28 timer. For der er mange ting i hverdagen, som tager længere tid, når man er blind – som fx at hæve penge fra en dankort-automat. Timerne er fordelt, så hun arbejder syv timer fire dage om ugen og holder den sidste fri. Og det er helt bevidst.
- Når man ikke arbejder på fuld tid, kan det være svært at manifestere sig på en arbejdsplads. Derfor er det vigtigt med hele arbejdsdage, hvor man starter og afslutter dagens opgaver. Det sikrer også en kontinuitet, der ellers ikke ville være der, hvis der var flere om arbejdet eller mange afløsere, siger hun.
 

I hovedet og på skrift

Lokalnumrene og de fleste beskeder opbevarer Lisbeth Eltong i sit hoved. Men nogle beskeder får hun også over det interne mailsystem, og andre beskeder har hun brug for at nedfælde på skrift.
Til det har hun en computer med talesyntese og en punkt-skrivemaskine, der også kan sluttes til computeren. Den er imidlertid aldrig kommet op af skuffen. For hun har endnu ikke haft tid til at deltage i det kursus, hvor man kan lære at bruge apparatet.
Bortset fra det holder hun af sit job og ikke mindst sine kollegaer.
- Det kræver en del benarbejde at blive godt integreret både arbejdsmæssigt og socialt, når man har et handicap. I første omgang skal man selv på banen, siger Lisbeth Eltong.
I dag ser hun flere af sine kollegaer privat. Samtidig er hun aktiv i den internationale politiorganisation og rejser derfor også en del. Men kun i fritiden.


Til sidens top