En antibiotikakur kan give irritabel tarm
Af klinisk diætist Klaus Frobenius v. Klinik for Helbred og Sundhed.
Irritabel tarm (på fagsprog colon irritable og engelsk irritable bowel syndrome/ IBS) er en generende og til tider meget smertefuld lidelse, karakteriseret ved periodevise ændringer i afføringsmønstret, resulterende i diarre, forstoppelse eller en kombination af disse. Oftest resulterer tarmproblemerne i andre symptomer, som eksempelvis oppustethed, mavekneb, flatulens (tendens til prutter), manglende evne til at komme af med afføringen, hvor sidstnævnte særligt ses i forbindelse med forstoppelse og kan give ulidelige smerter ved toiletbesøg, fremprovokere hæmorrider, samt forårsage anale fissurer og rifter.
Lever man med irritabel tarm, kender man alt til de næsten invaliderende gener fra tarmen i de perioder, hvor tarmens sensitivitet blusser op. Der er heldigvis for de fleste med irritabel tarm også lange perioder med ‘stilhed’ fra tarmens side, når først man har fået styr på lidelsen. Irritabel tarm er dog for mange en kronisk lidelse, som man skal leve med hele livet, og en del af behandlingen er at lære at håndtere de perioder med symptomer og tage dem i opløbet, så symptomerne ikke når at udvikle sig til fuldstændigt overmandende gener med mange smerter og blødninger fra endetarmen.
Hvad kan igangsætte irritabel tarm?
En klar årsag til irritabel tarm kendes endnu ikke fuldstændigt, men forskningen tyder på, at det oftest er et samspil af faktorer, der øger tarmens sensitivitet (følsomhed) overfor visse fødevarer, som efter indtagelse kan fremkalde symptomer.
Man ved for eksempel, at stress, angst og bekymringer kan igangsætte et forløb med irritabel tarm hos personer, der har lidelsen, men disse er kun udløsende faktorer og er (i hvert fald i følgende den nyeste forskning) ikke selvstændige årsagsfaktorer til lidelsen.
Antibiotika forstyrrer tarmens normale balance
Det er ikke en nyhed, at en antibiotikakur kan ødelægge tarmens balance. Antibiotika virker nemlig ved at dræbe bakterier, og da vores tarmflora udgøres af bakterier, omend ganske gavnlige for os, vil antibiotikaen, afhængig af hvilket præparat man får, dræbe en del af eller hele det bakteriemiljø, der udgør vores tarmflora. Begge dele forstyrrer tarmens balance.
Et forskningsstudie i samarbejde mellem Københavns Universitet og Steno Diabetes Center viser at efter en kortvarig kur, men bredspektret antibiotikakur hæmmes tarmens bakteriemiljø i så høj en grad, at det medførte en næsten fuldstændig udrydelse af tarmens flora hos forsøgspersonerne.
Efter 6 måneder havde forsøgspersonerne næsten genoprettet deres tarms balance, men flere af dem manglede stadig op til 9 forskellige vigtige, gavnlige bakterier i tarmen og hos nogle af forsøgspersonerne var deres tarm desuden pludselig beboet af nogle uhensigtsmæssige bakterier, der ikke normalt udgør en del af tarmens naturlige flora. Det sidste kan ske, når tarmens normale ‘vagtapparat’ – altså de normale gavnlige bakterier – slås ned, da de samtidigt også udgør en del af tarmens immunsystem, og derved får fremmede bakterier og andre mikroorganismer mulighed for at komme til.
Det omtalte studie peger selvfølgelig også på, at tarmens flora er i stand til at genoprette sig selv, men dette sker langsomt og ifølge undersøgelsen med visse uhensigtsmæssige ændringer hos nogle individer.
Man har længe mistænkt antibiotika for at være medvirkende til at igangsætte irritabel tarm hos nogle personer, og denne undersøgelse peger også på de omvæltende ændringer en bredspektret antibiotikakur kan have for tarmens balance – og dermed også dens følsomhed.
Skal man så undgå antibiotika?
Nej, antibiotika er vores verdens helbredende mirakel, og kan for folk med bakterielle infektioner vise sig at være livredende. Man skal derfor ikke være bange for at tage antibiotika, hvis man har en infektion med bakterier, for det kan i værste fald ende galt, hvis man holder sig helt fra antibiotika. Men -når lægen efter et prik i fingeren konstaterer, at ‘du kun har en virus’ og ikke vil udskrive antibiotika til dig, er det med god grund for at reducere forbruget af unødvendig antibiotika. Der er heldigvis kommet mere fokus på at mindske antibiotikaforbruget på grund af resistensudvikling, men det er nok også nødvendigt ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.
Ovenstående undersøgelse kigger desuden kun på effekterne af en bredspektret antibiotikakur. Det er sandsynligt, at en mindre bredspektret kur ville have en mindre hæmmende effekt på tarmens flora.
Hvad skal du gøre, hvis du tror du har irritabel tarm?
I første omgang skal du kontakte din læge, da symptomerne fra irritabel tarm kan minde om andre tarmlidelser, og det er unødvendigt, at udelukke alvorligere sygdomme.
Såfremt din læge konstaterer, at du har en irritabel tarm, skal du igennem en kostintervention med kortlægning af de fødevarer, der kan fremkalde symptomer hos dig. Det kræver som regel et forløb hos en diætist, som har erfaring i mave -og tarmlidelser.