Alkoholbehandling
Det er sjældent, at en alkoholiker selv melder sig frivilligt til et ophold på et behandlingssted, for at komme sygdommen til livs. Det er dog ikke muligt at tvinge nogen i behandling, hvorfor det er essentielt at bede om hjælp hos nogen, der kan sørge for den størst mulige chance for succes. På baggrund af dette tilbydes i dag alkoholbehandling for alkoholikere på både kommunale og private behandlingssteder, hvor der i visse tilfælde også tilbydes hjælp til intervention eller besøg på stedet med henblik på samtykke til behandling. De fleste steder i dag tager udgangspunkt i Minnesotakuren, 12-trinsprogrammet og Anonyme Alkoholikere.
Hvad er Minnesotakuren?
Minnesotakuren er en kur mod alkoholisme, der blev udviklet i USA, nærmere betegnet Minnesota, i 1930erne. Der er selvfølgelig sket store udviklinger i behandlingen siden dens fremkomst, men omdrejningspunktet er det samme, nemlig de 12 trin til et bedre liv som ædru alkoholiker.
Det er en terapeutisk tilgang til sygdommen, hvor det ikke udelukkende er rent lægeligt personale, der overser behandlingen, men også rådgivere, der selv har været igennem et alkoholmisbrug og en behandling. Det gør det lettere for patienterne at identificere sig med rådgiverne og derfor lytte mere konstruktivt til det, der bliver sagt. Det fjerner også frygten for at blive dømt og set skævt til, fordi rådgiverne selv har siddet i situationen. På den anden side giver det også rådgiverne et bedre udgangspunkt for at se igennem de benægtelser, undskyldninger og bortforklaringer der må forekomme i forløbet.
Der bruges i dag en blanding af forskellige former for terapi som en del af kuren. Både individuel- og gruppeterapi i form af kognitiv og narrativ terapi.
Behandlingen
Selv om der i dag er mange forskellige behandlingshjem med forskellige måder at gøre tingene på, foregår en behandling med udgangspunkt i minnesotakuren på samme måde de fleste steder.
Når først patienten indlægges vil der være en periode med afrusning, det er helt afhængigt af, hvad reglerne for patienternes tilstand ved indlæggelsen er. Som regel er der ingen regler for, at patienten skal være ædru ved ankomsten, hvorfor der vil være en periode med afrusning.
Denne del af behandlingen kræver opsyn og omsorg, så patienten ikke får en mere ubehagelig oplevelse end nødvendigt.
Først når det er overstået introduceres patienten til behandlingen og det forløb, der ligger foran ham / hende.
Efter endt ophold vil der være opfølgende samtaler og tilknytning, hvis det ønskes, til den lokale afdeling af AA.
Diskretion og anonymitet
En vigtig del af behandlingen er anonymiteten og den ens behandling af alle uagtet baggrund og social status. På den måde er det op til patienten at afgøre, hvem og hvornår der skal inddrages.
Jo længere tid misbruget har stået på, des mindre er chancen for, at der findes folk i omgangskredsen, der ikke kender til det. Både på arbejdet og i familien vil et misbrug gennem længere tid have en effekt på de menneskelige relationer og den opfattelse de mennesker, der omgås misbrugeren, har af denne.
Kender du nogen, der har et misbrug, er der mange steder, der kan hjælpe dig.