Pentest af webapps

Pentest af webapplikationer

admin

Digitale løsninger er rygraden i både offentlige og private organisationer, er det vigtigere end nogensinde før at sikre, at webapplikationer ikke udgør et sikkerhedshul. Webapplikationer håndterer alt fra brugernes loginoplysninger til følsomme virksomhedsdata, og derfor er de et oplagt mål for cyberangreb. En målrettet og struktureret sikkerhedstest — også kendt som en Pentest af webapplikationer — er en af de mest effektive metoder til at identificere og lukke sikkerhedshuller, før en ondsindet aktør udnytter dem.

Hvad er en pentest?

En penetrationstest (forkortet pentest) er en simuleret cyberangrebssituation, hvor sikkerhedseksperter forsøger at trænge ind i en applikation eller et system – præcis som en rigtig hacker ville gøre. Målet er ikke at skade systemet, men at finde frem til dets svagheder.

Når testen fokuserer på webapplikationer, bliver der typisk kigget på områder som:

  • Brugerautentifikation og sessionhåndtering

  • Inputvalidering og SQL-injektion

  • Fejlkonfigurationer og manglende sikkerhedsopdateringer

  • Fejlhåndtering og information leakage

  • Tredjepartsintegrationer og API-sårbarheder

Hvorfor er pentest af webapplikationer vigtigt?

Webapplikationer er dynamiske, komplekse og forbundet til både interne og eksterne systemer. Dette gør dem til attraktive mål for cyberkriminelle. En veludført Pentest af webapplikationer kan:

  • Afsløre skjulte sårbarheder, før angribere gør det

  • Forebygge datalæk og systemnedbrud

  • Hjælpe med at opretholde compliance (f.eks. med GDPR eller ISO 27001)

  • Skabe en større bevidsthed om cybersikkerhed i organisationen

  • Øge kundernes tillid til platformen

Desuden er pentests ofte et krav i forbindelse med tredjepartscertificeringer, finansielle transaktioner eller samarbejdsaftaler med større kunder.

Hvordan foregår en typisk pentest?

En penetrationstest af en webapplikation følger ofte en række faser:

1. Scoping og forberedelse

Først bliver det defineret, hvad der skal testes, og hvordan. Det kan være en specifik del af en webapplikation, eller hele systemet inklusive API’er og backend-komponenter. Der aftales også regler for engagement — fx om testeren må bruge brute-force-metoder, og hvornår testen må udføres.

2. Informationsindsamling

Testeren undersøger den tilgængelige information om applikationen. Det kan være offentligt tilgængelige data, metadata, fejlsider, domæneinformation, loginstrukturer og mere. Her identificeres de første mulige indgangspunkter.

3. Sårbarhedsanalyse

Ved hjælp af både automatiserede værktøjer og manuelle metoder analyseres webapplikationen for sårbarheder. Det kan f.eks. være mulige XSS-punkter, dårligt konfigurerede cookies, usikre scripts eller kode, der eksponerer følsom information.

4. Udnyttelse

Her forsøger testeren at bevise, at de fundne sårbarheder kan udnyttes i praksis — f.eks. ved at tilgå følsomme data, eskalere rettigheder eller omgå loginbeskyttelse. Alt dokumenteres nøje.

5. Rapportering

Efter testen udarbejdes en detaljeret rapport, som viser:

  • Fundne sårbarheder

  • Hvordan de kan udnyttes

  • Risiko-vurdering (f.eks. CVSS-score)

  • Anbefalinger til udbedring

En god pentestrapport er ikke bare en liste over fejl, men en prioriteret handlingsplan.

Hvem bør få foretaget en pentest?

Pentests er relevante for alle organisationer, der udvikler eller driver webbaserede applikationer – uanset størrelse. Det gælder især, hvis:

  • Applikationen behandler følsomme data (persondata, betalingsinformation osv.)

  • Der er mange brugere og/eller tredjepartsintegrationer

  • Applikationen udstilles til internettet

  • Der sker hyppige releases og opdateringer

Startups, SaaS-virksomheder, finansielle institutioner, offentlige myndigheder og e-handelsplatforme er nogle af de brancher, der typisk prioriterer pentests højt.

Automatisering vs. manuel test

Det er vigtigt at skelne mellem automatiserede scanninger og manuelle pentests. Værktøjer som Burp Suite, OWASP ZAP og Nessus kan identificere mange almindelige sårbarheder, men de har begrænsninger.

Manuelle testere har mulighed for at tænke kreativt, kombinere teknikker og finde komplekse sårbarheder, som værktøjerne ikke opdager. Det er netop kombinationen af automatisering og menneskelig indsigt, der gør en Pentest af webapplikationer så værdifuld.

Hvor ofte skal man teste?

Sikkerhed er ikke en engangsopgave. Nye sårbarheder opstår hele tiden – både i egen kode og i tredjepartsbiblioteker. Derfor bør man overveje at:

  • Gennemføre pentest efter større releases eller arkitekturændringer

  • Planlægge årlige eller halvårlige tests som led i virksomhedens sikkerhedsstrategi

  • Implementere kontinuerlig scanning og overvågning af kritiske systemer

Konkrete resultater

En veldokumenteret pentest kan give nogle meget konkrete resultater. Det kan f.eks. være:

  • Lukning af SQL-injektionspunkt, som potentielt kunne give adgang til hele databasen

  • Opdagelse af usikre cookie-indstillinger, der kunne føre til session hijacking

  • Udbedring af adgangskontrolproblemer, hvor brugere kunne tilgå andres data

For mange organisationer har pentests ført til en opvågning — ikke kun teknisk, men også organisatorisk. Når man ser, hvor nemt en tester kunne få adgang til kritisk information, forstår man, hvorfor sikkerhed skal prioriteres tidligt i udviklingsprocessen.