Skal du have ny bil?

Når man skal ud og købe bil, så kan det godt være rigtig svært at finde ud af, hvilken bil man skal vælge. Der er et utal af forskellige modeller på markedet, og der kommer konstant nye designs på banen, hvilket blot gør det sværere at vælge, hvilken bil man vil have. Oven i hatten kommer der så også at man skal ud og have fundet en god bilforsikring. Det kan være yderst frustrerende og forvirrende. Her i denne artikel vil vi prøve at komme med et par råd, som kan hjælpe dig til at vælge hvilken bil du skal ud og have.

Hvad har du brug for i din bil

Du har nu besluttet dig for, at du skal have en ny bil. Den første beslutning du nu bør tage dig er, hvad har du brug for. Her kan det være en god idé at være realistisk, for hvor ofte kommer du egentlig til at skulle køre rundt med stor trailer, køre off-road eller bjergkørsel? Det kan selvfølgelig være fristende at købe en bil, som kan det hele, men så kan du også hurtigt ende op med en alt for dyr bil, som du måske slet ikke får brug for.

Har du en stor familie, som har brug for at kunne transportere seks personer? Så bliver udvalget i hvert fald hurtigt skåret ned. Er du single og har lyst til at bruge bilen til at køre ud i naturen, så er valget åbenlyst ikke en stor familie-bil.

Skal du næsten udelukkende køre rundt i en storby, så vil det måske være smart med en mere by-venlig bil, som du nemt kan parkere, køre smalle veje osv.

Sæt et realistisk budget

Det er de færreste som har kontanter liggende til at købe en bil, så derfor tager de fleste danskere et billån, når de skal købe bil. Her er det en god idé at regne de totale udgifter ud, altså hvad det kunne koste at have en bil om måneden. Her skal du blandt andet tænke afbetaling af lån, benzin, bilforsikring, vedligeholdelse, reparationer osv med i. En god hovedregel er, at det samlede beløb helst ikke skal være mere end 15-20% af din udbetalte løn.

 

Prøvekør bilen først!

Det er altid smart at prøvekøre en potentiel bil, før du køber den. Det kan være nemt at være så begejstret for tanken om en ny bil, at man kan overse dette punkt, men det er virkelig en god idé at prøve en ny bil af, før du tager en endelig beslutning. Hvis du har tid en dag, så kan du eventuelt sætte en morgen af, hvor du arrangerer dine top 3 biler, og planlægger med forhandlerne tidspunkt for en prøvekørsel. Derved kan du prøve alle de forskellige valg af efter hinanden, og derved bedre kunne sammenligne de forskellige modeller, imens det hele er frisk i hukommelsen.

Når du har været alle punkterne igennem, så kan du tage en ordenlig beslutning. Tag eventuelt en dag eller to og tænkt det igennem en ekstra gang, for at være sikker på, at du ikke køber en bil, som du kommer til at fortryde.