Dårlig livsstil eller sygdom
Det er alkoholisme vi taler om. Allerede i 1956 definerede AMA, den amerikanske lægeforening, alkoholisme som en sygdom. I dag er det anerkendt i det meste af, i hvert fald den vestlige verden. Men Danmark befinder sig stadig i en slags gråzone.
De fleste læger er enige i, at alkoholisme er en kronisk, fremadskridende, uhelbredelig og dødelig sygdom. I 90’erne har gen-forskere bevist at alkoholisme, og andre former for afhængighed, i høj grad er genetisk bestemte. Rigshospitalet har bekræftet dette i 1998.
I et land som Danmark, hvor alkoholkonsum er en del af kulturen, kan det være svært at trække klare grænser mellem forbrug og overforbrug.
Men et er sikkert: Alkoholisme forekommer på tværs af alle samfundslag
Sygdom vs misbrug
I den medicinske verden har det længe været accepteret at alkoholisme er en kronisk sygdom.
Men den holdning at alkoholisme ikke er en sygdom, men et dårligt valg, er stadig meget udbredt i samfundet. Dette afspejles blandt andet i det populære udtryk “alkoholmisbrug”. Misbrug er noget man gør, mens en sygdom er noget man lider af.
Dette ordvalg har faktisk en stor betydning.
Misbrug er noget man selv er ansvarlig for. Men kan jo bare vælge at lade være. Og en misbruger er lig med et dårligt menneske. Det er desværre ikke kun en gængse opfattelse blandt lægfolk, men også blandt mange professionelle inden for de sociale områder. Og det kan være et alvorligt problem, når fx socialrådgivere opfatter kronisk syge mennesker som misbrugere.
Det er dybt indgroet i os, at vi vil hjælpe medmennesker der er kommet i nød. Ofre for ulykker eller sygdom er legitime kandidater for vores medfølelse. Men medfølelsen kan ofte ligge et meget lille sted når man mener at problemerne er selvforskyldte.
Han kan jo bare lade være med at drikke sig fuld
Kan han? Der er mange videnskabelige undersøgelser, gamle som nye, som direkte beviser at, nej, det kan han faktisk ikke. Ældre undersøgelser har nok været mindre præcise, de bygger oftest på erfaring. Data man har indsamlet igennem observation.
Nyere undersøgelser derimod har fundet bevis på, at en alkoholiker ikke er herre over sin afhængighed, direkte inde i hjernen. Under nedbrydningen af alkohol dannes der et stof i hjernen som kaldes THIQ. Det er et af de mest vanedannende og stemnings-manipulerende stoffer overhovedet. Det har en virkning som er ligner, men er stærkere end virkningen af heroin.
Så nej, man kan ikke bare lade være med at drikke sig fuld. Man vil måske gerne, men når han prøver, holder hjernen op med at fungere som den skal. Det gør, at man mister kontrollen over den del af hjernen, hvor man kan træffe den beslutning om at lade være. Disse stoffer, THIQ forsvinder ikke bare, selv hvis man holder op med at drikke. Det tager lang tid og kræver en systematisk og gennemgribende behandling.
Test dig selv
- Har du nogensinde følt et behov for at nedsætte dit alkoholforbrug ?
- Generer det dig hvis nogen kritiserer dine alkoholvaner ?
- Har du følt dig dårlig tilpas på grund af dine alkoholvaner ?
- Har du nogensinde taget en genstand om morgenen for at berolige nerverne, eller blive fri for tømmermænd?
Det er en anerkendt test, CAGE testen som man har brugt siden 1974.
Hvis du må svare ja til 2 ud af de 4 spørgsmål, er det tegn på at du måske har et alkoholproblem.
I så fald kan det være en god ide at få professionel hjælp på https://www.alfa-fredensborg.dk/dognbehandling/
Der findes nu helt nye behandlingsmetoder, som tager udgangspunkt i mennesket bag problemet frem for problemet. Behandling findes både som døgnbehandling, men også som behandling i eget hjem, med en tilknyttet mentorordning.