Tag din passion med dig på efterskole

Et år på efterskole er et år med nye venskaber, masser af spændende oplevelser og nye færdigheder. På en efterskole har du selv stor indflydelse på, hvad du gerne vil beskæftige dig med. Og hvis du har en særlig interesse, kan du vælge en skole, som deler den passion.

Hvis du elsker heste og elsker at ride, kan du kombinere alt det gode fra livet på en efterskole med din passion for heste. Billeshave Efterskole ligger ved Middelfart på Fyn, og de smukke og naturskønne omgivelser er et perfekt udgangspunkt for Efterskole Ridning.

Lej en hest eller tag din egen med

På ridelinjen kan du vælge mellem de tre fokusområder, Islænder, spring eller dressur. Uanset hvilket område du vælger, får du både træning i områdets grundlæggende elementer samt mulighed for at udvikle særlige færdigheder.

Det at ride er også at være tæt knyttet til en hest. I undervisningen er der fokus på etik og dyrevelfærd og i løbet af året på efterskole, lærer du at passe godt på hesten. Du lærer om hestens sundhed og får kendskab til både kost, motion og til at vælge det rette udstyr.

Hvis du selv har en hest, er du sikkert tæt knyttet til den og har ikke lyst til at forlade den. Det behøver du heller ikke. Tag bare hesten med til Fyn. På Billeshave er der god plads til jer begge.

Har du ikke selv en hest, kan du låne en af skolen. Skolen råder over forskellige racer og gør sig umage med at matche hest og rytter.

Et år på efterskole med ridning er ikke kun undervisning. Det er også dejlige ture ud i landskabet. Tilmeld dig nu. Og glæd dig til rideture i solnedgangen langs standen i Middelfart med alle dine nye venner.